Sarah Lodberg er selvstændig teolog og oplægsholder


Book et anderledes foredrag om klimateologi eller om hvordan vi omstiller folkekirken til fremtiden.

Sarah Lodberg foredragsholder

Foredrag

Natursynet i kristendommen

Når vi taler om den grønne omstilling handler det ofte om energiforbrug og varmestyring, eller hvordan vi skal bygge eller hvad vi skal opfinde for at gøre verden grønnere. Vigtige emner.

Men hvordan arbejder vi teologisk med den grønne dagsorden? Det ser vi på i dette foredrag, hvor vi også skal omkring toneangivende teologer inden for klimateologien som fx Ole Jensen og Sallie McFague. Og så skal vi debattere kirkens nutidige rolle i den grønne omstilling.

Prisen for dette foredrag på 1,5 time er 7500 kr. + transport (t/r Horsens).

Klima har brug for religion

Er vores økokrise i virkeligheden en åndelig krise? Det er der nogen, der vil sige. Dét og hvordan klimaet har brug for religion, skal vi sammen kigge nærmere på i dette foredrag.

Derudover skal vi se på emner som tid, økonomi og forbrug, som teologien også må forholde sig til, når vi er inde på emnet klima og religion.

Prisen for dette foredrag på 1,5 time er 7500 kr. + transport (t/r Horsens).

Klimaet og kirken

Hvad siger kristendommen om det grønne ansvar? Og hvilke handlemuligheder har vi for at leve op til de planetære grænser?

Første del af dette foredrag vil være et oprids af økoteologi som teologisk disciplin.

Anden del af foredraget vil vi gå mere konkret til værks i forhold til, hvad betyder den klimateologiske baggrund for hvilken stemme kirken kan have.

Prisen for dette foredrag på 1,5 time er 7500 kr. + transport (t/r Horsens)

Klimateologi for praktikere

Dette foredrag består af en halv times teologisk oplæg om hvad klimateologi er og derefter en times konkret fokus og samtale om, hvor det giver bedst mening, at I sætter ind med grønne initiativer i jeres kirke eller forening.

Prisen for dette foredrag på 1,5 time er 7500 kr. + transport (t/r Horsens).

Eden - et klimateologisk litteraturforedrag

Dette foredrag tilbyder en klimateologisk læsning af Auður Ava Ólafsdóttirs anmelderroste bog Eden, der indirekte stiller spørgsmål som hvordan man finder håb i en verden med krige og klimakrise, hvad menneskets ansvar er, og hvad det i det hele taget vil sige at være menneske.

Prisen for dette foredrag på 1,5 time er 7500 kr. + transport (t/r Horsens).

Gi’ slip - hvordan folkekirken omstilles til fremtiden

Folkekirken er en fuldstændig unik institution, som vi skal værne om. Og samfundet har brug for folkekirken. Derfor er det vigtigt, at vi som kirke hele tiden er i kontakt med den brede befolkning. En måde at bevare kontakten er ved at arbejde med samskabelse i praksis.

Foredraget vil have et konstruktivt fokus på hindringer og muligheder for samskabelse inden for folkekirkens struktur.

Prisen for dette foredrag på 1,5 time er 7500 kr. + transport (t/r Horsens).

Visionsoplæg - for dig, der er træt af visionsdage

Hvis I har brug for et motiverende og dagsordensættende oplæg, der kan inspirere jer til at sætte fokus på klima eller unge, så I bliver klædt på til at arbejde videre med aktiviteter og fællesskaber i den retning, hjælper Sarah Lodberg gerne med det.

Skriv eller ring, så vi kan aftale nærmere. Så går vi i værkstedet sammen og finder ud af, hvor jeres energi ligger, og hvad der er jeres behov.

Om Sarah Lodberg

Sarah Lodberg foredragsholder

Pioner

Sarah har fra 2018-2025 arbejdet som pionerpræst med at lave moderne folkekirke og kulturhus for og med 20-45årige i Horsens.

Pionerkirke handler om, hvordan man bygger kirke fra bunden, hvor der endnu ikke er kirke og med mennesker, der ikke tænker kirken som noget for dem. Derfor ved Sarah også noget om projektledelse, samskabelse og brugerinddragelse i teori og praksis.

Erfaring

Sarah har stor erfaring fra folkekirkeligt ungdomsarbejde både som frivillig og ansat. I de senere år har Sarah især beskæftiget sig med emnet ‘folkekirke og tilflyttere’. Og tidligere har særligt fokus været på ledelse af frivillige og drift/udvikling af mindre organisationer.

Privat

Sarah bor i Horsens sammen med sin mand og deres to meget energiske drenge.

Og ja, Sarah Lodberg har selv skrevet teksten på denne hjemmeside. Så står der noget, du også mener, hun bør kunne holde oplæg om, hører hun gerne fra dig!

Uddannelse

Sarah er cand.theol. fra Aarhus Universitet med udenlandsophold og studier i Indien, Libanon og Tyskland. Sarah skrev speciale om kristendommens syn på natur, vækst og forbrug i 2013 og området har haft hendes opmærksomhed lige siden.

Udgivelser

Medvirkende i radioprogrammet Pilgrim, DR P1 29. marts 2026. Lyt med på episoden “Den stille uge“ her.

Medvirkende i radioprogrammet Pilgrim, DR P1 5. april 2026
Lyt med på episoden “Påskedag“ her.

Medvirkende i radioprogrammet Hvad ville Jesus have sagt, DR P1 1. juni 2025

Bidrag til bogen Kom og vær med, Bibelselskabets Forlag, 2021

Bidrag til bogen Aldrig har jeg følt mig mere velkommen, udgivet 2018

Pressemateriale

Klik på billederne for at downloade